Navigation



Tilgængelige løsninger
i solid tværmediel teknologi

Som en visionær division med engagerede specialister,
udvikler vi brugercentrerede løsninger.


Web 2.0

Web 2.0 er blevet et marketing buzzword, som alle taler om og mange er uenige om betydningen af.

Web 2.0 er reelt nogle principper anvendt i forbindelse med udvikling af nye webløsninger. Principperne går i sin enkelthed ud på at skabe merværdi for og direkte interaktion med brugerne. Et nøgleord kan for eksempel være Communities.

Hvor man med Web 1.0 har gjort data tilgængelig for brugere, medarbejdere, samarbejdspartnere og har fastholdt ejerskab, så ønsker man med Web 2.0 at gå skridtet videre.

Eksempel 1: Wikipedia
En mastodont i opslagsverdenen har altid været Britannica – og senere Britannica online. Men med Wikipedia opstod en form for verdensomspændende community, hvor alle med viden bidrager, vedligeholder og censurerer et globalt online opslagsværk.

Eksempel 2: Google Earth/Maps
Google Earth/Maps er reelt blot en masse kort, som Google har købt fra forskellige leverandører i hele verden. Men Google har selv givet løsningen mere værdi ved at supplere kortene med relevante informationer som turistattraktioner, filtrering på vejtyper, og har samtidig gjort det muligt for brugerne at supplere med information.

Eksempel 3: Flickr
Flickr er et online album til feriebilleder og lignende. Men de har åbnet op for adgang til deres API, hvorved brugerne har mulighed for selv at udvikle add-ons til Flickr. Blandt andet er der udviklet en komponent, der kan geotagge ens billeder, så man via Google Earth/Maps kan få vist, hvor i verden et billede blev taget.

Eksempel 4: Blogging
Mange har haft deres egne hjemmesider, hvor de fra tid til anden fortalte om deres dagligdag som en form for online dagbog.
Med den moderne form for blogging er alle kommet tættere på hinanden. Det være sig både som privatpersoner men også i forhold til virksomheder, organisationer, politikere og så videre.