Google Box
Mange forbinder Google med søgning på nettet, men mange større virksomheder har behov for samme smarte mulighed for søgning i deres interne dokumenter og lignende, som er spredt ud på forskellige servere.
Google har udviklet en Google Box (se billede til højre), som er en hardware ”pizza-box” fra Dell indeholdende et selvstændigt Google søgesystem.
Google boxen kan indeksere virksomhedens virksomhedsoplysninger, ustrukturerede dokumenter, semi-strukturerede metadata og strukturerede data. Det kan blandt andet gøres i virksomhedens etablerede dokumentstyringssystemer.
Fordele ved Google box
- Bygger på Googles velkendte søgemaskine
- Kan indeksere op til 10 millioner dokumenter via en enkelt Google Box. Kan udvides til at håndtere op til 30 millioner dokumenter
- Kan indeksere filer i blandt andet EMC Corp’s Documentum, IBM’s Filenet, Open Text’s LiveLink og Microsoft’s SharePoint.
- Høj grad af sikkerhed – integration til virksomhedens adgangskontrolsystemer, så som AD.
- Mulighed for at give brugere alerts, når nye dokumenter tilføjes af valgte kollegaer.
- Kan håndtere 40 forskellige sprog og administrationsinterfacet kommer på 27 forskellige sprog.
Læs mere på: http://www.google.com/enterprise/