Scrum
Scrum er et eksempel på agil systemudvikling, som anvendes i flere og flere IT projekter. Agil systemudvikling er en fællesbetegnelse for en række metodikker indenfor softwareudvikling. Blandt andet kan nævnes:
- Scrum
- Extreme Programming
- Testdriven development
I februar 2001 blev det Agile Manifest udarbejdet af 17 softwareudviklere med det formål at fremme brugen af agile metoder.
Læs mere på:
Scrum tager udgangspunkt i at udvikling af software bliver mere og mere uoverskueligt og uforudsigeligt, idet behov og krav næsten er i konstant forandring.
AM Interactive gennemfører flere og flere IT projekter med afsæt i Scrum for at sikre at store projekter kommer sikkert i mål og ikke ender som en konstant forandringsproces uden udsigt til en snarlig launch af en løsning.
Fokus på det vigtigste
Projekter i dag gennemføres ofte via en traditionel vandfaldsmodel, men ofte er projektet påvirket af at:
- Krav til løsningen ændrer sig imens en løsning udvikles
- Alle krav til løsningen ikke er kendt ved start
- Nye værktøjer og teknologier ofte gør processen uforudsigelig
Det betyder ofte, at når en løsning er udviklet, har kunden fået præcis det, der blev aftalt langt tidligere i processen og har samtidig måtte betale ekstra for løbende tilkomne ændringsønsker. Det vil sige, at både økonomi og tid ofte er blevet påvirket i projektets løbetid.
Scrum har hele tiden sin fokus på at det vigtigste skal udvikles først, således er der altid fokus på det mest værdigskabende i løsningen. Dette vil igen minimere risikoen og maksimere produktiviteten i projektet.
Med Scrum deles processen op i mindre dele kaldet Sprints af en typisk varighed på 1-4 uger. Kunden er hele tiden med til at beslutte, hvad der skal udvikles i det næste Sprint og kan derfor løbende omprioritere valgte funktioner og tilføje nye og nu vigtigere funktioner.
Scrum Processen
-
ProductBacklog
I fællesskab med kunden udarbejdes en funktionsliste kaldet en ProductBacklog, der indeholder alle de opgaver der ønskes gennemført. Disse prioriteres efterfølgende.
-
SprintBacklog
Kunden udvælger de opgaver, der er vigtigst og skaber mest værdi for kunden og pakker dem i et SprintBacklog. Det vil sige, det vil være disse opgaver, der gennemføres i det kommende Sprint.
-
Backlog
Medarbejdere, der er knyttet til projektet, udvælger selv de opgaver i SprintBacklog’en, som de har erfaring indenfor indtil alle opgaver er fordelt på projektets ressourcer.
-
Sprint
Et Sprint er en fast defineret periode på 1-4 uger, hvor opgaverne i SprintBacklog’en gennemføres. Et Sprint er låst, således at der i denne mindre periode ikke kan komme ændringer til Sprintet.
-
Daily Scrum (Daily standup)
Hver dag gennemfører Scrum teamet ”Daily Scrum” på højest 15 minutter. Mødet omfatter status på færdige opgaver og plan for nye opgaver samt problembehandling.
-
Sprint Review / Retrospektive
På Sprint Review mødet deltager kundens som oftest og får præsenteret løsningen på de opgaver, der var tilknyttet Sprintet. For eksempel gennemføres en demo.
Via Sprint Retrospektive har teamet og eventuelt kunden mulighed for at reflektere over, hvad der gik godt i det gennemførte Sprint, og hvad kan gøres bedre i det næste Sprint.
-
New functionality
Slutteligt når Sprintet er slut, er en række opgaver gennemført og noget funktionalitet er parat til at gå i produktion.